Kartoflerne spirer lystigt

Kartoflerne er sat til spiring i vores lukkede og uopvarmede veranda. Nogle af dem er helt traditionelt sat i æggebakker, mens andre er sat i en jordblanding i store bakker. Allerede nu kan jeg afsløre, at dem, der står i jord og i bakker, har små men kraftige mørkegrønne spirer.

Dem i æggebakkerne er kun lige begyndt at spire. Så de bliver også sat i bakker med såjord. 

Se også: Fordele ved at dyrke i halm

I år skal der afprøves 3 forskellige kartoffelsorter. Først om fremmest Ditta, der er vores helt store favorit, og som vi aldrig vil undvære i haven. Den er kogefast og ualmindelig holdbar. Dernæst har jeg forspiret Jutlandia, der er en middeltidlig sort, og til sidst Solist, der er en af de tidligste. 

Læs også: Sådan får du nye kartofler før tid

En omgang ærter er også godt på vej og skal bruges som ren høst af ærteskud. Dem kan vi snart bruge i salaten (der i øvrigt også spirer). Desuden har jeg fået sået 5 forskellige løgsorter, og de spirer også ganske godt. Både ærter, salat og løg sættes ud i mistbænken, når den værste frost er ovre for denne gang. 

Se også: Skab et blomstrende tæppe af vintergækker