Afskårne grene er gode for havens mikroliv

De store grenbunker er godt for mus og kryb, og de får lov at ligge, hvor de smidt. Det er gunstigt for diversiteten, og med tiden formulder det og giver struktur og mikroliv i jorden. Men jeg har godt nok mange grenbunker rundt om i haven. Ser det rodet ud? Nej, egentlig ikke. Det hygger faktisk, og når jeg tænker på, at bunkerne indeholder skjult liv, bliver jeg kun i endnu bedre humør.

Skal du lave bål? Få styr på reglerne om at tænde bål derhjemme!

Bål af afskårne grene fra haven 

Jeg brænder gerne nogle af grenene af, når vi nærmer os Sankt Hans, for der må man godt afbrænde haveaffaldet (på en egnet bålplads), eller også bliver noget af det hugget op til flis. For med et levende hegn på lidt over 500 m bliver der grene nok i løbet af en sæson her i haven.

Se også: Så et spisekastanjetræ

I vintersæsonen er det tid til at gennemgå det levende hegn, og der beskæres lidt hist og her. Det samles som sagt sammen og lægges i forskellige bunker. På en sådan arbejdsdag i haven er det ikke ualmindeligt, at jeg får gået mere end 20.000 skridt. Havearbejde er god motion.

Sidst på eftermiddagen, hvor mørket er ved at lægge sig over blomsterhaven, kan vi godt finde på at tænde et lille bål op. På denne tid af året afbrænder jeg selvfølgelig ikke grenene, da det er er ulovligt. Så jeg finder lidt brændeknuder og bruger dem til at få gang i hyggen. Og så er det tid til at smage på en dejlig hjemmebrygget øl …

Læs også: Guide: Forspir lathyrus, ærteblomst