Rengjorte guld- og sølvsmykker
Tips & tricks

Video: Sådan renser du dine smykker nemt og effektivt

af Redaktionen. 28.02.2020
Foto: Tia Borgsmidt.
Hvad enten de er guld eller sølv, kan dine gamle smykker nemt blive skinnende rene igen. Se med her, hvor du får tips om rengøring og korrekt opbevaring af smykker!

Mange smykker bliver mørke eller plettede med tiden - men det er der heldigvis gode råd for! Du kan nemlig rense dine smykker både nemt og effektivt blot med salt og staniol, så de bliver blanke og pæne igen. I videoen her viser vi, hvordan du gør.

Sådan renser du dine smykker

Sådan passer du på dine smykker med korrekt opbevaring

Forlæng dine smykkers levetid ved at opbevare dem korrekt, når du ikke har dem på. Læg aldrig alle dine smykker i én samlet bunke - men i stedet med afstand imellem hver - og opbevar dem altid tørt frem for i et fugtigt rum såsom dit badeværelse.

Generelt er det en god idé at holde dine smykker tørre. Tag dine ringe af, før du vasker hænder, og tag alle dine smykker af, før du går i bad. Hold så vidt muligt dine smykker ude fra badeværelset i det hele taget. Pas også på med creme, parfume og andre kemikalier.