Sådan fyrer du korrekt i brændeovnen

I Danmark fyres der i brændeovne som aldrig før, for vi elsker at hygge os indenfor i de kolde måneder. Selv om mange efterhånden har lært at tænde korrekt op, kan der alligevel opstå problemer med generende røg. Brændeovnsrøg er ikke kun sort, tyk og ildelugtende - den indeholder også usynlige nanopartikler, der er skadelige og kan føre til astma.

Så hvordan kan du fyre korrekt og og undgå giftig røg fra brændeovnen? Læs med her, hvor vi har samlet vores bedste råd!

Sådan fyrer du korrekt i din brændeovn 

  • Læg helt tørre, små brændestykker i bunden af brændeovnen. 
  • Byg et lag af små træstykker op på tværs, og læg fingertykke træstykker øverst. 
  • Åbn luftspjældet, og tænd op med en optændingsblok eller et par tørre fyrrekogler. 
  • Når det hele gløder, lægger du et lag håndledstykke brændestykker på. 
  • Når det brænder godt, lukkes luftspjældet til, så det fortsat kan brænde og får den ilt, det har brug for. Ilden må ikke gå ud, så spjældet skal evt. reguleres. 
  • Når ilden i brændelaget er gået ud, og brændet igen er blevet til gløder, skal endnu et lag brænde lægges på – og så fremdeles. Det betyder, at du løbende skal lægge tørre brændestykker på og løbende skal justere luftspjældet. Det er derfor ikke muligt at fyre i løbet af natten, og derfor får du også bevaret det gode naboskab. 

​Nye brændeovne har luftspjæld med forskellige trin: Lukning, optænding og drift. Er du i tvivl om, hvordan din brændeovn virker, så spørg din skorstensfejer næste gang, han kommer forbi.

TIP: Er der meget koldt udenfor, er skorstenen sikkert også kold. Så er det en god idé - inden du fyrer op - at tænde en fidibus (en sammenkrøllet aisside el.lign.) i brændeovnen. Den hurtige varme vil sørge for at skabe træk i skorstenen. 

sådan undgår du giftig brændeovnsrøg

Udover at være irriterende, tung og ildelugtende, kan den giftige brændeovnsrøg også føre til astma. Heldigvis er der måder, hvorpå man kan undgå den giftige røg: 

Gamle og nye træpaller

Engangspaller er lavet af både nyt, rent træ og genbrugstræ, og så er det bundet sammen med lim, skruer el.lign. Nogle kan endda være imprægneret med metylbromid der er skadeligt for ozonlaget og nervesystemet. Miljøstyrelsen skriver om paller: "(...) træpaller må ikke afbrændes i brændeovne". 

Vådt træ

Vådt træ har en elendig brændeværdi! Hvis man fyrer med vådt træ, vil det afgive mere sød, og røgen vil blive sort og tung. Soden kan også blive til løbesod som sætter sig som glanssod på skorstenens indvendige side, hvilket kan give skorstensbrand. Der er altså ingen vej udenom - vent, til brændet er tørt. 

Mange store brændestykker 

Små brændestykker har en mindre volumen og større overflade og vil hurtigere blive varmet op. Tykke brændestykker er længere om at blive varmet op, og når røgen ikke er varmet ordentligt op, indeholder den tjærepartikler.