Vælg den rigtige type træ eller træfiberplade og få succes med dit gør det selv-projekt.

Vælg det rette træ til dit projekt

Kan du lide at bygge ting selv i hus og have, er træ ikke til at komme uden om som materiale. Fordelene ved at arbejde med træ er mange: Det er nemt at arbejde i, føles behageligt at røre ved, er ikke giftigt og alt efter éns formåen som snedker er der nærmest ingen grænser for, hvad man kan forme i træ.

HVILKEN SLAGS TRÆ SKAL JEG VÆLGE? 

Brædder af massivt træ kan være dyre, og det er ikke altid det mest velegnede valg til alle projekter. Forskellige træ- og træfiberplader er udvilket igennem tiden, med henblik på dels at holde prisen nede og dels at opveje nogle af de svagheder, som råt træ har som materiale. Til nogle projekter kan fx finér være et bedre valg end massivt træ. Det vil også være overflødigt at bruge massive træbrædder af god kvalitet til fx et undergulv, som aldrig ser dagens lys. Her kan et billigere alternativ være lige så godt. Derfor er det godt at kende de forskellige typer plader fra hinanden, så man kan vælge det, som passer bedst.

Hvilke brædder er bedst?

Brædder af massivt træ har forskellig kvalitet og styrke alt efter, hvilken del af træstammen, det er skåret ud fra. Brædder af kerneved er skåret ud af den inderste del af stammen, tæt på marven, og er mørkere i farven. Brædder af splintved er skåret ud af det yderste lag af stammen, tættere på barken, og er lyse i farven.  Kerneved er stærkere end splintved og optager mindre fugt, hvilket gør det mere modstandsdygtigt over for råd og skimmel. Det er en fordel ved udendørs konstruktioner som fx vinduesrammer. Træbrædder findes desuden i forskellige sorteringer, alt efter hvor god kvaliteten af træet er.

Hvilken træsort holder bedst? 

Forskellige slags træ har forskellig holdbarhed samt forskellige nuancer fra mørk rødbrun til hel lys. Begge dele spiller en rolle, når du skal vælge, hvilken slags træ du vil bruge. Der skelnes ofte mellem hårde og bløde træsorter. Hjemlige hårde træsorter er eg, ask, bøg og kirsebær, som er hårde, tunge og velegnede til fx gulve, mens fyr og gran er blødere, lettere og mere modtagelige over for mærker og skrammer. Forskellige naturligt forekommende stoffer i træet, som hæmmer svampevækst, kan også påvirke holdbarheden, især når det gælder udendørs brug. Til udendørs projekter som træterrasser findes en del eksotiske hårde træsorter med navne som Ipe, Jatoba, Bilinga, Denya og Teak. De er kendetegnet ved rødlig-gyldene farver, stor slidstyrke og modstandsdygtighed over for fugt og råd på grund af træets struktur og indholdsstoffer i træet. Til udendørs brug er lærk, eg og robinie også velegnede.    

Hvad kan planker og brædder bruges til?

Massive træbrædder egner sig godt til fx plankegulve, udendørs projekter og snedkerarbejde. Massivt træ har den fordel, at du kan friske det op ved at slibe overfladen ned til det rå træ, hvis der er kommet fx rande eller ridser på overfladen. Træbrædder har en begrænset bredde afhængigt af træet størrelse, mens fx limtræ af massivt træ kan formes i plader eller bjælker i hvilken som helst størrelse, du har brug for.

Da træ er et organisk materiale, vil det ændre farve med tiden og også formen kan ændre sig. Træets fibre udvider sig, hvis luftfugtigheden stiger, eller trækker sig sammen, når træet over tid tørrer ud. Det kan føre til, at træet ”slår sig” og bliver skævt. Så kan man opleve, at døren pludselig binder eller en hylde, som før hang i vater, ikke længere er lige. Der kan også være knaster eller svage steder i træet, som gør brædderne mindre holdbare.

Krydsfiner
Colourbox

Krydsfiner. 

Hvad er krydsfinér?

Krydsfinér består af flere tynde lag træ (finér), som er limet sammen på kryds og tværs, så træfibrene i hvert lag går på tværs af fibrene i det næste lag, deraf navnet krydsfiner. Krydsfinér kan fremstilles af forskellige træsorter.  

Hvad kan krydsfiner bruges til?

Krydsfinér er stærkt, nemt at arbejde med og holder formen godt. Indendørs møbler som rumdelere, reoler, skabe og bordplader kan alle laves af krydsfinér. Det er også meget velegnet til skabslåger, da det er let og har en smuk overflade. Almindelig krydsfiner tåler ikke at være vådt eller fugtigt i længere tid ad gangen, da limen så vil opløses og finérpladerne skille sig ad.

Vandfast krydsfiner 

Til udendørs projekter og til vådrum kan man bruge vandfast krydsfinér, kaldet marinekrydsfinér. Det er limet med en særlig, vandfast lim og kan bruges til fx udendørs møbler, plantekasser og bådbyggeri. Det er dyrt men meget holdbart. 

Spånplade.
Colourbox

Spånplade. 

Hvad er spånplade?

Spånplade består af træspåner, som er limet og presset sammen til en plade. Det er lavet af restprodukter (spåner og splinttræ) fra træindustrien.  

Hvad kan spånplade bruges til?

Spånplade er et billigt, men tungt materiale. Den lave pris gør det velegnet til større møbler og inventar, som ikke skal flyttes, fx et klædeskab eller en køjeseng. Mindre møbler som fx sædet på en taburet kan også laves af spånplade. Almindelig spånplade kan ikke bruges udendørs eller i vådrum, da fugten vil få limen og dermed pladen til at gå i opløsning. Der findes vandfast spånplade, som kan tåle fugt og bruges til fx et skab eller hyldemodul i badeværelset.

Hvad er laminat?

Laminat er et tyndt lag af melamin eller plastik, som limes og varmes på et underlag af træ, ofte spånplade.

Hvad kan laminat bruges til?

Mange byggemarkeder sælger laminerede plader til forskellige DIY-formål. Plader med slidstærkt laminat er beregnet til brug som fx køkkebordplader eller bryggerset. Bruger du spånplade med laminering af melamin til at bygge fx en reol eller siderne i et skab op, slipper du for at male den hvid bagefter og overfladen bliver helt glat. Rå kanter, hvor man har skåret i den laminerede plade, bør lukkes af, så kernen af spånplade er helt dækket. På en bordplade kan det gøres med en kantliste, som sømmes på. Til plader med melaminlaminat kan du købe kantbånd af melamin, som har lim på den ene side og kan stryges fast på pladen med et strygejern.

MDF.
Colourbox

MDF-plader har en helt glat overflade. 

Hvad er MDF?

MDF står for Medium Density Fibreboard, oversat til dansk betyder det ”fiberplade med medium tæthed”. Det består af findelte træfibre og lim, som er presset sammen ved stærk varme til en massiv plade. Det er lavet af restprodukter (spåner og splinttræ) fra træindustrien. 

Hvad kan MDF bruges til?

Ligesom spånplade er MDF et billigt men relativt tungt materiale, som er velegnet til at bygge stationære møbler og inventar. MDF-plader er hårde og glatte, da fibrene er meget findelte, og kan formgives og slibes på samme måde som en massiv træplade. Det giver mulighed for at lave en flottere og glattere overflade end med almindelig spånplade. MDF egner sig til indendørs brug, da det ikke tåler at være vådt eller fugtigt i længere tid ad gangen.

OSB-plade.
Colourbox

OSB-plade er let at kende. 

Hvad er OSB-plade?

OSB-plade er en slags kombination af spånplade og krydsfinér. Det består af store træspåner, som er limet sammen i flere lag. OSB-plade er stærkere end spånplade, da træfibrene det består af er længere, men billigere end finér, da det ligesom spånplade og MDF er lavet af resttræ.

Hvad kan OSB-plade bruges til?

I byggeriet bruges det ofte som underlag til gulve og under tagpap. Det karakteristiske udséende med de store spåner har de senere år gjort OSB populært til alskens indendørs inventar som skillevægge, borde, bænke, skabe og reoler. OSB-plader fås i forskellige kvaliteter til forskellige anvendelser. OSB2-plader må kun bruges i tørre omgivelser, mens OSB3-plader kan anvendes i mere fugtige miljøer. Ingen af pladerne tåler dog at blive decideret våde i længere tid.

Hvordan skal træet behandles? 

Den behandling, du efterfølgende giver dit DIY-projekt af træ, har betydning for holdbarheden. Du kan lade træet stå, som det er, hvis du gerne vil have en rå overflade, male eller lakere det, hvis du vil have en bestemt farve, gøre det nemmere at tørre støv af eller beskytte træet imod fx fugt og skimmel. Råt træ kan også oliebehandles med fx linolie eller sæbebehandles med sæbespåner for at forsegle det, så fx et spildt glas rødvin ikke trænger ned i træet, men lægger sig på overfladen. Alt efter hvilken type behandling, du vælger, vil dit træprojekt være mere eller mindre modtagelig over for fugt og skidt og kræve forskellige typer vedligeholdelse.   

 

Hvad er masonit?

Masonit-plader er lavet af findelte træfibre, som er presset sammen og tørret ved høj varme. De laves til forskel fra MDF og spånplade uden brug af lim, i en proces som kan minde om fremstillingen af papir. Masonit er egentlig et firmanavn, typen af plade kaldes træfiberplade.   

Hvad kan masonit bruges til?

Træfiberplader findes i flere hårdhedsgrader. De bløde, porøse plader kan bruges til opslagstavler, og blev tidligere brugt meget i byggeri til fx at beklæde vægge og gulve. Da de er temmelig brandfarlige, er denne brug ikke længere tilladt. Halvhårde og hårde træfiberplader kan bruges som beklædning til lofter eller vægge, hvor du ønsker en helt glat overflade. Der findes også plader med huller, som dæmper lyden. Tynde hårde træfiberplader er velegnet som bagbeklædning i skabe, reoler og billedrammer, da de er meget lette. De hårde plader er glatte på den ene side og med et ru mønster på den anden side. 

Limtræ.
Colourbox

En bjælke af limtræ. 

Hvad er limtræ?

Limtræ består af træstave eller lameller, som er limet sammen. Det er oftest fyrretræ, men kan i princippet laves af alle træsorter.

Hvad kan limtræ bruges til?

Limtræ er stærkere og holder formen bedre end massivt træ, da limtræ består af flere stykker træ, som kan opveje hinandens svage punkter. Det velegnet til bordplader i køkkenet og andre steder, til det meste snedkerarbejde samt DIY-projekter, hvor der er store krav til slidstyrke og bæreevne, som fx trappetrin og hylder. Bjælker af limtræ kan bruges i byggeri af større og mindre huse, udestuer og skure. Limtræ findes i forskellige klasser, der kan bruges i mere eller mindre fugtige miljøer.

Hvad er trykimprægneret træ?

Trykimprægneret træ er behandlet med træbeskyttelse, som under tryk er presset dybt ind i træet. Imprægnerningen beskytter træet imod fx svampe, skimmel, insekter og råd. Igennem tiderne har diverse giftstoffer været brugt til imprægnering, typisk arsen og kreosot. I dag bruges kobber, bor og en række forskellige svampegifte. Trykimprægneret træ må ikke afbrændes, men skal afleveres på genbrugsstationen.  

Hvad kan trykimprægneret træ bruges til?

Trykimprægneret træ bruges på steder, hvor forholdene vil give ubehandlet træ en kortere holdbarhed, fx til hegnsstolper, som er i permanent kontakt med jorden. Trykimprægneret træ bør ikke bruges til at bygge legehuse eller udhuse, hvor mennesker opholder sig, eller i køkkenhaver og plantekasser, hvor der dyrkes spiselige afgrøder, da det afgiver giftige stoffer til luften og jorden.