Vælg de rette rawlplugs til hullerne

I tynde plader og i smuldrende materialer er det svært at få skruer til at sidde godt fast – i de tilfælde er det nødvendigt at bore et hul og anvende skruedybler (rawlplugs), for at skruen kan bide sig ordentligt fast i materialet. 

Dybel, bøsning, væganker, karmpløk, plastikdims-til-skruer? Der er mange navne, mange typer, og det er aldrig til at finde ud af, hvilken der passer til hvad. 

Her finder du alt, du behøver at vide om rawlplugs, hvordan de virker, og hvilke typer rawlplugs du skal bruge til dit projekt.

En ganske almindelig skruedybel til mur- og betonvægge, der kan bruges til langt de fleste opgaver i hjemmet.

En ganske almindelig skruedybel til mur- og betonvægge, der kan bruges til langt de fleste opgaver i hjemmet.

Hvorfor hedder det rawlplugs? 

Rawlplugs er opfundet af og opkaldt efter ingeniøren J.J. Rawlings, der i 1910 fik til opgave at hænge kabelrør op på British Museum uden at ødelægge muren. Rawlings opfandt en lille prop (plug) af jutefibre, der dyppet i dyreblod og lim, ville udvide sig i et hul i væggen, når en skrue blev skruet ind i den. 

Hvad så med dyvel, dübel, rawplugs, ravpluk og alle de andre?

Rawlplug er et brandnavn, der senere er blevet et almindeligt navn for produktet, ligesom en kleenex, et stykke velcro etc. På godt dansk hedder det altså en skruedybel. Den kan også hedde dybel, bøsning, væganker og flere andre mere eller mindre kendte navne. Andre brandnavne har også fået lov at være synonym f.eks. dübel eller fischer-plug. 

Flere forkerte stavemåder af f.eks. rawlplug er blevet almindelige - men det er altså med det spøjse L efter W og med et G til slut i stedet for K. Dyvel kan staves både med V og B, imens dübel er et brandnavn. 

Vælg den rigtige rawlplug til jobbet

Typen af rawlplug afhænger af, hvad skruen skal bære, materialet der skal skrues i, skruernes størrelse og væggens tykkelse. 

Køber du en æske med assorterede s-dybler i forskellige størrelser, så har du i langt de fleste tilfælde den rigtige rawlplug, når det gælder ophængning af forskellige ting i hjemmet. 

De fleste rawlplugs fungerer ved, at de inde i hullet udvider sig og klemmer sig fast, når en skrue tvinger sig igennem dem. Andre fungerer ved, at de på bagsiden af en tynd væg krøller sig sammen, som en knude der ikke kan komme igennem hullet igen. Der findes også mere mekaniske versioner, der med en fjedermekanisme folder arme ud, der skal skabe modhold.

Hvordan bruger jeg en rawlplug?

Når du skal bore huller til dine rawlplugs, må du først vælge det rette bor til opgaven. Du skal bore et hul, der er dybt nok til at skruen kan være i hullet og lidt til. Mange skruemaskiner kan indstilles til at bore præcist så dybt, som du ønsker det. Alternativt kan du markere dybden på dit bor med en tusch eller et stykke malertape. 

Sørg for at tømme hullerne for puds og støv. Brug en støvsuger, eller stik et sugerør i hullet og pust (ikke suge).

Herefter placeres rawlpluggen ganske enkelt i hullet. Hvis du har dimensioneret korrekt, vil rawlpluggen nok ikke kunne komme helt i af sig selv – brug en hammer til at slå den i det sidste stykke. Så er du klar til at skrue din skrue i væggen. 

Du kan komme langt ved at læse på pakken. Her er altid påskrevet hvilket materiale, pluggen passer til, hvilken skrue den passer sammen med og hvor meget den kan bære. Der er ikoner, der viser hvilken diameter bor og skrue, der passer til rawlplugsne. I byggemarkedet er hylderne ofte inddelt efter, hvilket materiale pluggen skal bruges til. 

5 ting du bør overveje, når du vælger rawlplugs til projektet

  1. Hvilket materiale er væggen lavet af?
  2. Hvor tyk er væggen?
  3. Hvor store er skruerne?
  4. Hvad vejer det, du vil hænge op?
  5. Er der lodret eller vandret træk i dine skruer?

1. Hvilket materiale er væggen lavet af?

Væggens materiale er den primære faktor for, hvilken type rawlplug du skal anvende. 

Der findes forskellige typer rawlplugs til vægge af bl.a. træ, beton og mursten, gips, gasbeton og andre mere porøse vægtyper af f.eks. leca, kork og hulsten. De fungerer alle på forskellig vis og er kun effektive i det materiale, som de passer til. 

F.eks. virker nogle rawlplugs til gips (gipsrosetter) ved, at de på bagsiden af gipspladen udvider sig, i stedet for inden i materialet, som det er tilfældet med f.eks. plugs til beton. 

TIP: Du behøver som regel ikke bruge rawlplugs til vægge lavet af træ. 

2. Hvor tyk er væggen?

Tænk over, hvor tyk en væg du har. Pas på du ikke borer lige igennem. Det er frygteligt at opdage, at hylderne hænger fint i stuen, men at der nu er 16 skruespidser, der stikker ud af ødelagte fliser på badeværelset.

Brug boremaskinens borestop funktion, eller marker på boret, hvor langt ind i væggen du vil bore. 

Vælg dine rawlplugs derefter. Tynde vægge kræver korte skruer og plugs. Til tykkere vægge kan du vælge større/længere plugs og skruer for øget styrke. 

3. Hvor store er skruerne?

Sørg for, at skruerne passer til dine rawlplugs.

På rawlplugpakken står der, hvilke skruer der passer til. Match diameteren på skruen, til den der passer til pluggen. Diameteren er oftest markeret med Ø på pakkerne. ´

Diameteren er også anført på selve rawlpluggen. 

Sørg også for at vælge skruer, der når hele vejen (og lidt til) igennem pluggen. 

4. Hvad vejer det du vil hænge op?

Vægten af det du vil hænge op, er vigtig. Det er forskelligt, hvad de forskellige typer og størrelser af plugs kan bære. Der står på pakken, hvor meget en plug kan bære, hvis den er anvendt korrekt. 

En enkelt, lille rawlplug med skrue kan bære en billederamme, men større ting, der hænger ud fra væggen - f.eks. en hylde der skal bære andre ting - kræver flere og større rawlplugs. 

Hvis du vil hænge et tv op på væggen, følger der højt sandsynligvis nogle ret massive rawlplugs og skruer med til TV-ophænget. 

5. Er der lodret eller vandret træk i dine skruer?

En rawlplug bærer mest, når det er et lodret træk på den. Hænger du noget op, som trækker meget udad, kan du ikke regne med den vægtangivelse, du ser på pakken. I det tilfælde skal du bruge kraftigere plugs. 

Billederammer trækker f.eks. lodret ned på skruen, da de hænger fladt ind til væggen. Jo længere ud fra væggen noget rager, des mere træk er væk fra væggen. Også her er TV-ophænget en synder – nogle modeller har arme, så TV kan drejes ud i rummet, og i strakt arm er et TV tungt og trækker en hel del udad. 

Vægmonterede møbler er også noget, der trækker udad. 

Sørg for at være omhyggelig, når du vælger bor, rawlplugs og skruer, og vær omhyggelig med arbejdet – så vil du også få nogle skruer, der kan bære en hel del. 

Vælg den rigtige type rawlplug

Rawlplugs til mursten og beton:

Almindelige UV-rawlplugs

Du kommer langt med almindelige rawlplugs. Med dem kanb du hænge de fleste ting op i massive vægge af mursten eller beton. 

Karmpløkker

Skifter du vindues- eller dørkarme, kan du få nogle ekstra lange rawlplugs med tilhørende skruer, der når igennem dine karme og godt ind i væggen. Karmpløkker kan også være gode i mere porøse materialer. 

Ekspansionsbolte

Skal du hænge særligt tunge ting op i betonvægge, kan det være nødvendigt at bruge kraftige mekaniske plugs kaldet ekspansionsbolte. Det er stålbolte, der forankrer sig inde i væggen og opnår stor bæreevne. 

Ekspansionsbolt.

Ekspansionsbolt.

Rawlplugs til gips:

Gipsroset

Når du skal hænge noget op i gipsplader, skal du bruge gipsrosetter. De fås i forskellig længde, alt efter hvor mange gipsplader tyk din væg er. Gipsrosetter udvider sig på bagsiden af gipspladen og danner modhold. 

Gipsrawlplug

Til mindre ting kan bruges en gipsrawlplug med gevind. Den kan skrues direkte i pladen, uden at du behøver at bore først. 

Rawlplugs til porøse vægge:

Du kan bruge lange rawlplugs, der har bedre modhold i hullerne, når du skal hænge noget op på vægge af porøst materiale.

Der findes også forskellige special-rawlplugs, der er gode til de mere porøse vægge, som regel er de lange og har flere modhagere end normale rawlplugs, og flere af dem fungerer ved at danne en kugle, der skaber modhold inde i hullet. 

Rawlplugs til lofter - fjederdybel/rosetbøsninger

Til lofter kan du i langt de fleste tilfælde bruge samme fremgangsmåde som ved vægge til at udvælge den rigtige rawlplug til opgaven. 

I tillæg kan nævnes forskellige typer af fjederdybler og rosetbøsninger, der er lavet til lofter, der er hule. De fungerer lidt på samme måde som rawlplugs til gips og plader ved, at de på oversiden af loftet folder sig ud og danner modhold bag hullet. De kan være mekaniske, og folder sig ud med arme, der griber på bagsiden, eller af plastik, der danner en prop på bagsiden. 

Fjederdybel. 

Fjederdybel. 

Skal du hænge noget op i loftet, kan du købe sæt af skruer eller kroge med tilhørende fjedermekanisme. 

Sidst men ikke mindst: 

Hvordan får jeg en rawlplug ud af væggen? 

Rawlplugs kan være svære at fjerne, de er jo lavet til at sidde fast.

Der er flere måder at slippe af med gamle rawlplugs i væggen. Brug en dorn og en hammer og bank pluggen længere ind i hullet. Du kan også skrue en skrue let i, og slå den ind med en hammer (fjern skruen igen). Herefter kan du spartle hullet, og så er den væk.

Du kan på samme måde skrue en skrue en smule i pluggen og flå den ud af hullet med en tang eller et koben. Det er svært at gøre uden at komme til at skramme væggen. Skru ikke skruen for langt ind i pluggen, da den jo så udvider sig og sidder bedre fast. Nogle bruger en gammel proptrækker, men det er ikke altid lige effektivt.

Det mest professionelle, og i mange tilfælde det letteste, er at bore pluggen ud af væggen. Brug et bor i samme størrelse som hullet, og bor så ind i pluggen.