Haveindretning

På besøg i Stellas have på Bornholm

Tekst og 14.06.2017
foto: Jens Barslund.
I skønne omgivelser på Bornholm ligger en lille villa omgivet af en stor og blomsterrig have. Her har Stella og Ove Jensen boet mere end 20 år, men da de flyttede ind, var der ikke antydningen af en have. Nu er der stauder i massevis, små stier og kreative stilleben overalt.

Da Stella og Ove Jensen flyttede ind i huset på Bornholm, var det tydeligt, at haven var blevet forsømt. Der var kun et par store træer, som parret endte med at beholde. Huset ligger ud til den bornholmske strandvej med udsigt over Østersøen i smørhullet mellem Svaneke og Gudhjem. Haven er en idyllisk og kreativ oase.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Stella er ikke i tvivl om, at hun har arvet sit kreative havegen fra sine forældre – især hendes far elskede at tage fat i haven. Der har på intet tidspunkt været en overordnet plan med haven, men hendes far rådede hende til at dele haven op i mindre rum, så den blev nemmere at passe. Derfor begyndte parret med at plante lærke-, bøge- og et par lave buksbomhække for at kunne inddele haven i rammer og bede, som var lette at overskue. Efterfølgende har haven så bare fået lov til at udvikle sig med tiden.

Inspiration: Sådan får du det bedste ud af din altan

5 tips til, hvordan du får en have, der minder om Stellas:

  1. Skab et harmonisk og roligt udtryk ved at farvekoordinere bedene.
  2. Del haven op i mindre rum, så den er nemmere at passe.
  3. Vær ikke bange for at anskaffe dig nye planter, havemøbler m.m. for at holde haven forfriskende at se på. Der må gerne ske noget nyt!
  4. Skab en personlig og unik stil ved at bruge ting, der har en historie. Gå fx på genbrugsstationen eller loppemarkedet. Patina er skønt!
  5. Dyrk kontraster så din have aldrig bliver kedelig at se på. Dyrk fx sammensætninger af nyt og gammelt, blødt og hårdt, blankt og mat samt sort, hvid og naturtræ.

Prøv også: Festlig sommerlagkage med brombærskum

Kom på besøg i Stellas have i galleriet nedenunder: